Mitsubishi

Firmaet blev etableret i Danmark i 1977 og har pt. ca. 35 forhandlere

Serieproduktion siden 1917


Mitsubishi Motors blev etableret i 1917. Samme år introducerede Mitsubishi Model A, som var Japans første serieproducerede bil. I løbet af de næste to årtier udviklede Mitsubishi bl.a. Japans første dieselmotor, den første store bus (der blev begyndelsen til Mitsubishi Fuso) og den første firehjulstrukne personbil.

Ved slutningen af 2. verdenskrig havde Japan et stor behov for erhvervskøretøjer, men samtidig var der mangel på brændstof. Derfor introducerede Mitsubishi allerede i 1947 en elektrisk bus.

 

Colt, Galant, Pajero og L200


I begyndelsen af 1960'erne, kom der igen gang i Japans økonomi. Lønningerne var stigende og det samme var behovet for persontransport. I 1960 introducerede Mitsubishi Sedan modellen Mitsubishi 500. Den første Colt blev introduceret i 1962. I 1969 kom de første Galant modeller på markedet. De blev ægte trendsættere på det japanske marked, og siden også en stor succes i Danmark. 1970'erne høstede Mitsubishis store internationale rally succeser med Galant og Lancer.

I slutningen af 1970’erne vandt Mitsubishi flere priser både i Japan og i udlandet., Galant vandt i 1977 Car of the Year i Sydafrika og 1979 blev L200 ”Pick-up of the year” i USA. Men det var kun begyndelsen. I 1982 blev Shogun (kendt i Danmark som Pajero) lanceret. En 4x4 model, som var helt anderledes end de modeller, man tidligere havde set i dette segment.

Colt blev i 2005 kåret som årets bil i Danmark.

 

12 gange Dakar vinder


Pajero vandt i 1984 første gang Paris-Dakar rally og hermed var en legende født. I alt har Mitsubishi Pajero vundet Dakar rally 12 gange. Pajero blev en global ”best seller”, og er siden blevet kåret til årets 4x4 bil mange gange og i mange lande.

Op igennem 1990'erne fortsatte Pajero med at dominere i Paris Dakar. Samtidig begynder Mitsubishi modellerne at sætte deres præg på verdensmesterskaberne i Rally (Rally Championships). I slutningen af 1990’er vinder Tommi Mäkinen 4 gange i træk mesterskabet i en Lancer. I dette årti tager Mitsubishi ligeledes teknologiske kvantespring.

 

Traction Control, Super Select og GDI


I 1990 introducerer Mitsubishi verdens første Traction Control System, og herefter følger Super Select 4 WD. 1996 introduceres GDI (Gasoline Direct Injection)motoren. Til forskel fra traditionelle benzinmotorer anvendes der ved indsprøjtningen et meget højere tryk, en meget højere spænding og et meget højere kompressionsforhold, hvilket forstærker både effekt og drejningsmoment. I dette årti ekspanderer Mitsubishi også oversøisk. I 1995 produceres de første Carisma på NedCar fabrikken i Holland, Mitsubishi etablerer samtidig fabrikker i Australien og Thailand.

 

På vej mod en renere verden med Mitsubishi


I erkendelse af de stigende miljøudfordringer, kloden står over for, har Mitsubishi skærpet indsatsen på frembringelse af miljøvenlig teknologi. Resultatet ses bl.a. i introduktionen af Colt ClearTec og elbilen iMiEV.

scroll up