Historie 2008
Vi begynder moderniseringen og tilbygning af vores forretning. Dette er noget som vi igennem mange år har ønsket os, og vores medarbejdere glæder sig til at tage de moderniserede og nye bygninger i brug.
Historie 2009-2010
Igennem denne periode fortsætter vores byggeprojekter.
I sensommeren er den totale renovering af forretningen komplet. Vi kan med stolthed og glæde byde vores kunder indenfor i en moderne forretning, både i salgsafdelingen og på værkstedet fremstår alt, som vi havde tænkt os.
Det helt nye og moderniserede værksted giver mulighed for at blive autoriseret Bosch værksted. Dermed får værkstedet den bredde som vi ønsker. Vi kan dermed, ud over at servicere de mærker som vi selv forhandler, også tilbyde autoriseret service til alle andre mærker.
Fremtiden i autobranchen glæder vi os alle meget til, og vi står klar til at modtage den og de forandringer den måtte byde på, og sammen er vi klar til at overkomme dem.
2011 -
Den nyrenoverede forretning åbner muligheden for at få forhandlingen af endnu et bilmærke. Det er derfor med stor glæde at vi i august 2012 starter med forhandling af Chevrolet. Dette giver endnu engang flere kunder i butikken samt flere biler at servicere på værkstedet.
Med forhandlingen af tre bilmærker har vi et bredt udvalg af modeller og dermed et stort udvalg, således at det er muligt at finde den bil, som passer præcis til kunden.
Med forhandlingen af tre mærker stiller det store krav til mekanikerne. De skal hele tiden opdateres og i tæt samarbejde med importørerne kende til den nyeste teknologi, således at den enkelte bil får den helt korrekte service.
Igennem alle årerne har firmaet værnet om at bevare de grundlæggende værdier som grundlæggeren, Morten Bøgsted, startede forretningen på: Ærlighed, god kundeservice, faglig betjening og en næse for en god og sund forretning, sidst men ikke mindst de helt rigtige medarbejdere, der alle brænder for den ansvarsgruppe de varetager.
2018
pr. 1.9.2018 har vi fået fuld Alfa Romeo og Jeep forhandling
2019
Vi sætter stor pris på at vi i 2019 er blevet valgt til at være en af de 12 stærkeste bilforhandlere i Nordjylland. Vores højeste fokus er lig med den bedste oplevelse for vores kunder, det kan vi ikke være andet end stolte af.
Læs hele artiklen her