Professionel vedligeholdelse af din elbil
Har du – ligesom mange andre danskere – valgt at investere i en elbil, og leder du derfor efter et værksted, som har værktøjet og kompetencerne til at servicere elbiler? Så er du kommet til de helt rette! Elbiler kræver nemlig særlig pleje og vedligeholdelse for at sikre optimal ydeevne og lang levetid, og hos Bøgsted A/S har vi ekspertisen til at udføre professionel service på elbiler.
Uanset hvilken elbil du kører rundt i, kan du tage den med forbi vores autoværksted i Aalborg. Her servicerer vi nemlig alle mærker og modeller, og vores dygtige mekanikere har de rette kompetencer til at tage kyndigt hånd om netop din elbil. Vi tager imod bilejere fra hele Nordjylland, herunder Frederikshavn og Hjørring, og vi tager derfor også med glæde imod dig.
En grundig gennemgang af din elbil
Service på elbil adskiller sig naturligvis fra traditionelle biler, da elbiler ikke har en forbrændingsmotor. I stedet fokuserer vi på de elektriske og mekaniske systemer, der er unikke for elbiler. Et typisk serviceeftersyn for elbiler hos os omfatter derfor bl.a.:
- Kontrol af batteriets tilstand og kapacitet
- Test af ladekabler og opladningssystem
- Inspektion af elektriske komponenter og forbindelser
- Gennemgang af kølesystemet for batteriet
- Bremseinspektion og kontrol af bremsevæske
- Kontrol af dæktryk og dækslid